Vedtægter

Vedtægter for Asaa Vinterbadeklub

§1: Navn.

  • Klubbens navn er Asaa Vinterbadeklub.
  • Klubbens tilholdssted er Asaa Havn.

§2: Formål.

  • Klubbens formål er, at dyrke badning udendørs året rundt, samt anden vandaktivitet.
  • Klubben søger at, ophjælpe et godt kammeratskab blandt medlemmerne, samt at skabe liv på havnen.

§3: Ledelse.

  • Den daglige ledelsen og klubbens øvrige interesser varetages af en bestyrelsen på 5 medlemmer.
  • Bestyrelsen vælges for 2 år af gangen på generalforsamlingen.
  • Formanden og 2 medlemmer vælges i ulige årstal.
  • Kassereren og 1 bestyrelsesmedlem vælges i lige år.
  • Der vælges 2 suppleanter for 1 år af gangen.
  • Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden eller et bestyrelsesmedlem skønner behov herfor, samt fast ved sæsonens start og afslutning. Ønsker fremsættes overfor formanden med angivelse af
    emner der ønskes drøftet. Formanden indkalder herefter bestyrelsen.
  • Alle bestyrelsesafgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal.
  • Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  • Klubben tegnes ved formanden og identificeret bestyrelsesmedlem.

§4: Regnskab.

  • Klubbens kasserer fører klubbens driftsregnskab og forestår alle økonomiske forhold.
  • Regnskabet revideres snarrest muligt efter regnskabsårets udløb af 2 revisorer.
  • Revisorerne vælges for 2 år af gangen.
  • Bestyrelsen og revisorer kan når som helst forlange regnskabsbøger, bilag og pengebeholdning forevist.
  • Regnskabsåret løber fra 01. januar – 31. december.

§5: Generalforsamling.

  • Den øverste myndighed i Asaa Vinterbadeklub er generalforsamlingen.
  • Den ordinære årlige generalforsamling afholdes i januar måned, så vidt muligt den 3. lørdag.
  • Der indkaldes med mindst 3 ugers varsel, ved opslag i klublokalet og på foreningens hjemmeside.
  • Forslag der ønskes behandlet på de ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde mindst 1 uge før generalforsamlingen.
  • Enhver ordinær generalforsamling er beslutningsdygtig.
  • Opstilling til valg kan ske ved skriftelig fuldmagt.
  • Alle afgørelser sker ved almindelig stemmeflertal.
  • Ved stemmelighed falder forslaget.
  • Vedtægtsændringer kan kun foretages på en generalforsamling.
  • Vedtægtsændringer kræver mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte. Såfremt blot et medlem begærer skriftelig afstemning, skal dette ske.
  • Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
    • Valg af dirigent.
    • Bestyrelsens beretning.
    • Regnskabet forelægges.
    • Indkomne forslag behandles.
    • Fastsættelse af kontingent for kommende regnskabsår.
    • Fremlæggelse af budget for kommende regnskabsår.
    • Valg af formand (på ulige år) eller kasserer (på lige år).
    • Valg af bestyrelsen (2 medlemmer på lige år og 1 medlem på ulige år)
    • Valg af 1. og 2. suppleant til bestyrelsen for 1 år.
    • Valg af revisor og dennes suppleant.
    • Eventuelt
  • Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen ønsker det, eller når mindst 10% af medlemmerne skrifteligt overfor bestyrelsen har fremsat ønske herom, med den ønskede dagsorden.
  • Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes ved brev eller e-mail til de enkelte medlemmer med mindst 2 ugers varsel.

§6: Medlemmer.

  • Enhver person kan, efter det fyldte 18. år søge om optagelse i klubben. Unge under 18 år kan optages som medlem med accept fra forældre eller værge.
  • Optagelse finder sted hele året.
    Optagelse sker ved henvendelse til bestyrelsen.
  • Stemme- og taleret på generalforsamlinger, har medlemmer der har betalt kontingent.
  • Et medlem, der ved sin optræden eller på anden måde viser sig uværdig til at være medlem af klubben, eller skade dens omdømme, kan efter bestyrelsens enstemmige beslutning ekskluderes.
  • Et ekskluderet medlem har ret til at give møde på førstkommende generalforsamling og få sin
    eksklusion behandlet.
  • Det årlige kontingent forfalder pr. 1. oktober.
  • Kontingentrestance i mere end 3 måneder medfører automatisk sletning af medlemskabet.
  • Udmeldelse kan ske til udgangen af et år til et bestyrelsesmedlem.

§7: Opløsning af klubben.

  • Ved eventuel opløsning af klubben indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med mindst 4 ugers varsel.
  • Mindst 2/3 af medlemmerne skal stemme for opløsning.
  • Er der ikke mødt mindst 2/3 af medlemmerne op, skal der tidligst 3 måneder eller senest 6 måneder efter indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling.
  • På denne skal mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemme for en opløsning.
  • Ved en opløsning af klubben, skal eventuel formue anvendes til anden folkeoplysende forenings-arbejde. Den sidste generalforsamling tager beslutning herom.

Tillæg til vedtægter:

§3 stk. 3 udgår, og erstattes med følgende:
Der vælges 3 bestyrelsesmedlemmer i lige årstal.
Og bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende generalforsamling.

§3 stk. 4 udgår, og erstattes med følgende:
Der vælges 2 bestyrelsesmedlemmer i ulige årstal.
Og bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende generalforsamling.

§5 stk. 3. udgår og erstattes med følgende:
Der indkaldes med mindst 3 ugers varsel , ved opslag i havnehuset, på mail og facebook samt på sms.